Hveps

Hvepse bekæmpelse skal udføres af professionelle!

Vi anbefaler at man ikke bekæmper hvepse selv men får professionelle til det, da bekæmpelse kan være direkte farligt for folk.

 

Hvepse er mulige smittespredere, da de kommer på ådsler, i skraldespande og lignende steder.

 

Så er du en af de uheldige der har fået hvepse er det meget vigtigt at du hurtigt kontakter os.

 

 

Lyder det alvorligt? - Ja, det kan det sagtens være.

 

Men vi kan hjælpe dig!

 

Vi har hurtig udrykning til vores kunder og vores priser er fordelagtige og konkurrencedygtige.

 

Kontakt os på 2210 5030 eller via vores mail: info@skadedyrskontrollen.dk og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig, med at skabe et trygt og skadedyrsfrit miljø.

 

Biologi:

”Hveps” (Vespula vulgaris) bruges som betegnelse for en del meget forskellige insekter (såsom gravehvepse, snyltehveps mm.). Det korrekte navn, for det insekt, de fleste kalder for hvepse, er gedehams (Vespa crabro).

Der er syv forskellige arter gedehamse i Danmark, og de ligner hinanden meget. Arbejderne hos den største art - stor gedehams - bliver op til 2,5 centimeter, mens de mere almindelige er omkring 1,2-1,4 centimeter.

Nogle gedehamse-arter lever i jorden, andre foretrækker at bygge mere eller mindre frithængende boer af et papiragtigt materiale, som gedehamsen danner ved at blande træmasse med spyt.

De voksne gedehamse lever overvejende af sukker, men fodrer larverne med fluer og andre flyvende insekter samt med kød fra ådsler.

Gedehamse-samfundet består af dronninger, hanner og arbejdere i et fælles bo. Arbejderne er hunner med uudviklede kønsorganer. Bagkroppen ender hos dronningen og arbejderne i en brod, der står i forbindelse med en giftkirtel, der benyttes som våben.

Biologi:

Gedehamse-samfundene er på vore breddegrader etårige. De går hvert efterår til grunde. Det er kun nogle befrugtede dronninger fra hvert bo, der overvintrer. De må det følgende forår starte på en frisk. Boet benyttes således kun én sæson.

Boet er oftest kugleformet og er bygget af et karakteristisk papiragtigt materiale. Gedehamsene fremstiller selv dette materiale af afraspede træfibre, som de sammentygger med spyt. Træet får de ved at gnave af gamle stolper, udgåede grene osv. Boets placering afhænger i nogen grad af arten. Nogle arter foretrækker hulheder i jorden, som f.eks. gamle musereder eller muldvarpegange, som de i øvrigt selv udvider. Andre bygger mere eller mindre frit i buske, hule træer, under tagudhæng eller på lofter – variationerne er utallige.

 

Dronningerne kommer normalt frem fra vinterdvalen midt i april og går så, hver for sig, i gang med at finde et passende sted til det nye bo. Hver dronning bygger sit eget bo. Det er kuglerundt, på størrelse med en valnød og indeholder 10-20 celler til yngel. Dronningen passer selv det første kuld larver, men når de efter en månedstid er kommet på vingerne, koncentrerer hun sig om æglægningen. De nye arbejdere tager sig af at bygge boet større, pusle om larverne og hente føde. Larverne fodres overvejende med fluer og andre flyvende insekter, men også med kød fra ådsler.

 

De voksne lever mest af sukker i form af blomsterhonning, bladluseekskrementer og lignende søde sager.

Boet vokser sommeren igennem og kulminerer i august, hvor det kan indeholde flere tusinde individer og være større end en fodbold. Hen på højsommeren bygges der et antal større larveceller, og her opfostres de nye dronninger og hannerne. De flyver ud på bryllupsflugt, hvorefter hannerne dør. De nye befrugtede dronninger opsøger beskyttede steder for at overvintre. De vil aldrig overvintre i det gamle bo, men f.eks. i et jordhul, i et hult træ eller i en krog på et loft. Der kan komme nogle hundrede dronninger fra hvert bo.

 

Hen på efteråret går pasningen af larverne i stå, ofte bliver de ligefrem kastet ud eller ædt af arbejderne, som fra nu af lever en drivertilværelse, indtil frosten tager dem.

 

Skade:

 

Gedehamse kan være en alvorlig plage i bager- og frugtforretninger sidst på sommeren og kan direkte ødelægge såvel brød som frugt ved at gnave i det. Også i frugtplantager kan megen moden frugt ødelægges af dem. Gedehamse kan gøre nogen skade ved at fange honningbier og udplyndre svage bistader. I private husholdninger er det især i syltetiden, og når der spises søde sager i haven, at man mærker dem. Når genen er størst sidst på sommeren, skyldes det, dels at individantallet er stadigt stigende, dels at arbejderne giver efter for deres hang til søde sager, når de ophører med at passe larverne. Da gedehamse også kommer på ådsler, i skraldespande og lignende steder, er de, på samme måde som fluer, mulige smittespredere.

 

Hvorfor kontakte os:

 

Vi tager altid udgangspunkt i den konkrete sag og laver en professionel behandlingsstrategi for den enkelte kunde. Vi har altid en professionel skadedyrsspecialist fra Skadedyrskontrollen tilknyttet til hver enkelt sag. Skadedyrsspecialisten vil altid kunne svare på de mange spørgsmål, som kan forekomme i forbindelse med en behandlingsplan.

hveps
hvepsebo

Skadedyrskontrollen ApS CVR: 36984341

Åbningstider: Alle dage 07:00 - 21:00