Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer
og derved forøge risikoen for brand.
Mus kan via deres ekskrementer og urin forårsager forurening af fødevarer.
I beboelser kan musene udhule isoleringen og bygge reder i hulmure, på lofter og
under gulve.
Lyder det alvorligt? - Ja, det kan det sagtens være.
Men vi kan hjælpe dig!
Vi har hurtig udrykning til vores kunder og vores priser er fordelagtige og konkurrencedygtige.
Kontakt os på 2210 5030 eller via vores mail: info@skadedyrskontrollen.dk og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig, med at skabe et trygt og skadedyrsfrit miljø.
Der findes en del forskellige musearter i naturen. Men der er kun to arter, der trives inden døre og derfor kan give os problemer, nemlig den lille husmus (Mus musculus) samt halsbåndmusen (Apodemus flavicollis).
Husmusen (Mus musculus)er den mindste og mest almindelige af de to musearter, der optræder i danske boliger. Hoved og krop måler typisk 8-9 cm, mens halen er en smule kortere. Den er typisk ensartet mørkegrå eller grå på hoved og ryg med en lysere underside. Husmusens ekskrementer er 5-6 mm lange og højst et par millimeter i tykkelsen. Husmusen formere sig hele året rundt med 4-16 unger i hvert af op til 7-8 kuld i løbet af et år.
Husmusen lever typisk i haver og parker nær bebyggede områder. Men får de først fodfæste inden døre, kan de leve og formere sig i boligen året rundt. Har du ikke husmus inden døre, bør du navnlig være på vagt fra midten af august-begyndelsen af september, når den begyndende nattekulde får dem til at søge varme og føde i vore boliger.
Halsbåndmusen er mørkebrun på oversiden og har en kridhvid underside på nær et brunt bånd foran forbenene (heraf navnet). Hoved og krop måler gerne 10 til 12 cm og halen noget mere. Halsbåndsmusen er større end husmusen og overvejende brun på oversiden.
Set fra en boligejers synspunkt er det største problem ved mus i boligen, at de gnaver i stort set alt, bortset fra metal og sten, i deres jagt på føde og rede materiale. Får de fred og tilstrækkelig tid, kan de derfor anrette betydelige skader på alt fra isolering og gardiner til møbler og - endnu mere alvorligt - elektriske installationer. Det kan i værste fald forårsage kortslutninger og brand. Ligeledes kan mus finde på at gnave endog temmelig store huller i eksempelvis fleksible ventilationsrør. Det kan være et stort irritationsmoment, hvis du f.eks. har motoren til din emhætte på loftet.
Endelig kan mus fordærve fødevarer med deres ekskrementer og urin. Det kan indebære en vis smittefare, men risikoen er dog langt mindre, end hvis der er tale om rotteangreb. Under alle omstændigheder er det ulækkert, og du bør naturligvis kassere fødevarer, der kan have været i berøring med de små kræ. Har du mus i dit sommerhus eller køkken, er det derfor en god idé at lukke alle fødevarer inde i tætsluttende beholdere af plastik, glas eller metal.
Vi tager altid udgangspunkt i den konkrete sag og laver en professionel behandlingsstrategi for den enkelte kunde. Vi har altid en professionel skadedyrsspecialist fra Skadedyrskontrollen tilknyttet til hver enkelt sag. Skadedyrsspecialisten vil altid kunne svare på de mange spørgsmål, som kan forekomme i forbindelse med en behandlingsplan.
Skadedyrskontrollen ApS CVR: 36984341
Åbningstider: Alle dage 07:00 - 21:00