Klyngefluer kan skabe stor irritation i de huse, som de vælger at overvintre i.
Klyngefluen ligner en stueflue, men er større og har små gyldne hår på forkroppen.
Klyngefluen ligner nærmest en stor, kluntet stueflue.
Navnet klyngefluer hentyder til, at man om vinteren ofte finder dem samlet i store mængder på
ydermurene eller indendørs i uopvarmede rum, som f.eks. på loftet i vores bolig.
Lyder det alvorligt? - Ja, det kan det sagtens være.
Men vi kan hjælpe dig!
Vi har hurtig udrykning til vores kunder og vores priser er fordelagtige og konkurrencedygtige.
Kontakt os på 2210 5030 eller via vores mail: info@skadedyrskontrollen.dk og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig, med at skabe et trygt og skadedyrsfrit miljø.
Klyngefluen (Pollenia rudis) hører til spyfluernes familie, men den ligner ikke de typiske, metalskinnende spyfluer, og den har også en helt anden levevis. Klyngefluen ligner nærmest en stor kluntet stueflue, men den kan bl.a. kendes på, at forkroppen er forsynet med små gyldne hår og bagkroppen med uregelmæssige lyse tegninger. Et andet kendetegn er, at vingerne næsten dækker hinanden, når den hviler.
Larverne er snyltere i regnorme. Æggene lægges enkeltvis i revner i jorden, og når de efter et par dages forløb klækker, er larverne parat til at bore sig ind i en regnorm. Opholdet i ormen tager et par uger, hvorefter larven forlader sin vært og forpupper sig. Efter endnu et par ugers forløb forlader den voksne flue jorden.
Sidst på efteråret søger de efter overvintringslokaliteter, der kan være sprækker eller hulrum under træernes bark eller f.eks. uopvarmede rum, kroge eller lofter i huse. På denne årstid kan man se dem i store mængder på ydermurene, oftest hvor disse er solbeskinnede, inden de søger indendørs gennem revner og sprækker og samler sig på passende steder i klynger. Er stedet køligt, vil fluerne sidde ubevægelige til om foråret, hvor de liver op og søger mod lyset. Opvarmes lokalet, kan de imidlertid kravle frem og blive aktive når som helst vinteren igennem.