Fuglelopper suger blod fra fugle, men kan også angribe mennesker.
Fuglelopper kan blive bragt ind i vores hjem af hunde, katte eller fra fugle/reder på loftet.
Mennesker kan også bringe dem med ind, når vi f.eks. opholder os i hønsehuse eller nær fuglereder.
Fugleloppens bid kan forsage hudreaktion og intens kløe i længere tid.
Lyder det alvorligt? - Ja, det kan det sagtens være.
Men vi kan hjælpe dig!
Vi har hurtig udrykning til vores kunder og vores priser er fordelagtige og konkurrencedygtige.
Kontakt os på 2210 5030 eller via vores mail: info@skadedyrskontrollen.dk og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig, med at skabe et trygt og skadedyrsfrit miljø.
Fuglelopper (Ceratophyllus gallinae) ligner kattelopper og forveksles ofte med disse. Fuglelopper suger blod fra fugle, men kan også angribe mennesker i mangel af bedre. Den voksne fugleloppe er ca. 3 mm lang, mørkebrun og fladtrykt fra siden. Den har tre par ben, og det bageste par ben er springben, som gør den i stand til at springe op til 30 cm i ét hop.
Fugleloppen lægger sine æg løst i fuglenes redemateriale. Fra ægget klækkes larven, og fugleloppens larve kan kun udvikle sig i fuglereder. Den lever af forskelligt organisk materiale, der findes i fuglereden, bl.a. de voksne loppers ekskrementer, som består af ufordøjet blod. Når larven er udvokset, spinder den en kokon, og i denne kokon sker forvandlingen til voksen fugleloppe. Fuglelopperne overvintrer i rederne i deres kokon. Der kan være flere hundrede i en enkelt rede, og de bryder normalt ud af kokonen i april måned, når temperaturen stiger. Fremkomsten stimuleres ved rystelser, som f.eks. når der kommer fugle i reden, eller hvis man piller ved den.
Kommer der ikke fugle i reden, begynder lopperne at forlade den efter nogle dages forløb. De vandrer normalt opad, men sætter sig efterhånden til ro, vendt mod lyset. Hvis en fugl pludselig kaster en skygge på en ventende loppe, udløses springet, og er loppen heldig, lander den på fuglen. Mange af dem vil naturligvis ramme ved siden af og ende på jorden, hvor de på samme måde sætter sig klar til at springe på forbipasserende dyr eller mennesker.
Færdes man om foråret i nærheden af forladte fuglereder, kan man meget let få lopperne på sig. Hunde og katte kan naturligvis også "samle" dem op og slæbe dem ind. Fuglekasser kan vrimle med lopper, og når man renser dem, kan man let få lopper på sig. Særlig galt kan det gå, hvis fuglekasserne bringes ind i huset.
Fuglelopper kan trænge ind i huset direkte fra fuglereder, som sidder under taget, i en trækkanal eller andre steder i eller på huset. Hønsehuse kan også vrimle med fuglelopper og herfra bæres ind i huset. I visse tilfælde kan det kræve et mindre detektivarbejde at finde ud af, hvor fuglelopperne stammer fra. Forklaringen kan være, at man blot en enkelt gang om dagen passerer en forladt solsorterede, f.eks. i en carport, eller et af familiens børn leger i en hule, hvor der sidder en rede.