Som vi alle kan nikke genkendende til er mosegrise ofte meget generende og hvis man undlader at få professionelt hjælp, kan man være sikker på, at problemet vokser fra år til år.
Mosegrise kan fuldstændig underminere en haven, hvis de ikke bekæmpes i tide.
Lyder det alvorligt? - Ja, det kan det sagtens være.
Men vi kan hjælpe dig!
Vi har hurtig udrykning til vores kunder og vores priser er fordelagtige og konkurrencedygtige.
Kontakt os på 2210 5030 eller via vores mail: info@skadedyrskontrollen.dk og hør nærmere om hvordan vi kan hjælpe dig, med at skabe et trygt og skadedyrsfrit miljø.
Mosegrisen (Arvicola terrestris)eller vandrotten kan blive op til 20 cm lang plus hale på ca. 10 cm. Den vejer normalt 100-300 gram. Mosegrisen er i familie med studsmusene, som kan kendes på deres små afstumpede snuder. Den er altså ikke en rotte og kaldes sandsynligvis vandrotte på grund af sin lange rottelignende hale. Den er i familie med markmus, som den også ligner en forvokset udgave af.
Mosegrisen holder primært til i fugtigt terræn og er en dygtig svømmer. De seneste årtier har der været tendens til, at den spreder sig til tørre områder og kan nu findes i områder, hvor der ikke umiddelbart er vand. Mosegrisen får op til fem kuld unger på et år, og ungerne bliver formeringsdygtige i en alder af to måneder. Mosegrise lever ikke så længe, og når som oftest kun en alder af halvandet år. Mosegrisen lever som muldvarpen en stor del af sit liv under jorden i sit netværk af gange.
Den graver tunneler og skyder muldskud op ligesom muldvarpen, og det kan være rigtig svært at finde ud af om, det er en mosegris eller en muldvarp, man har i haven. Det bliver ikke nemmere af, at de kan finde på at bruge hinandens forladte gangsystemer. Hvis der i sommerhalvåret er åbne huller i jorden imellem muldvarpeskuddene, er det formentlig en mosegris, der fornøjer sig i din plæne og med dine planter. På denne årstid lever den af grønne plantedele over jorden.
Mosegrisen er planteæder, og derfor er kombinationen af gangsystemer, muldskud og gnav på planter eller rødder i haven et sikkert tegn på, at der er tale om en mosegris, ikke en muldvarp. Mosegrisen gemmer føde i depoter i sit gangsystem, f.eks. gulerødder, kartofler, rødder, diverse løg og græs. Om vinteren lever den af disse depoter og kommer stort set ikke op på jorden. Den dækker sine huller til og forholder sig i nogenlunde ro under jorden.
Mosegrisen lever udelukkende af planter og andet grønt. Den kan gøre kål på en hel køkkenhave med gulerødder, radiser, skorzonerrødder osv. Det kan f.eks. betyde, at der kun er den grønne top tilbage, når du høster dine grøntsager. Mosegrisen har spist resten. De værste skader, mosegrisen kan lave, ses i frugtplantager, hvor den gnaver frugttræers og frugtbuskes rødder over eller i stykker. Det kan have meget alvorlige konsekvenser for ejeren.
Vi tager altid udgangspunkt i den konkrete sag og laver en professionel behandlingsstrategi for den enkelte kunde. Vi har altid en professionel skadedyrsspecialist fra Skadedyrskontrollen tilknyttet til hver enkelt sag. Skadedyrsspecialisten vil altid kunne svare på de mange spørgsmål, som kan forekomme i forbindelse med en behandlingsplan.